Ørestad Skoles menneskesyn – anno 2026 
På vores skole repræsenterer vi alverdens sprog, kulturer og måder at være menneske på - denne mangfoldighed er vores styrke og det forpligter vi hinanden på.
Forskellighed er en styrke, når den mødes med respekt, nysgerrighed og vilje til at forstå andre perspektiver. Alle skal gøre det bedste, de kan.
Vi ser mennesker som unikke individer, der udvikler sig i samspil med andre, for det er i det forpligtende fællesskab, at vi uddannes og dannes.
Alle voksne omkring det enkelte barn skaber trygge og tydelige rammer, som danner grundlag for læring, trivsel og ansvarlig deltagelse.
Alle børn og voksne har et medansvar for fællesskabet og for hinandens muligheder for at lykkes, derfor sætter vi fællesskabet først og arbejder sammen om at skabe et inkluderende, stærkt og forpligtende "vi".
Vedtaget på SB møde d.16.06.2026

Du vælger selv de gode eller de dårlige handlinger, men nogle gange vælger vi forkert…
Vi tror på, at man kan ændre sine handlinger – men ikke sin person.