Nye bekendtgørelser på folkeskole-, fritids- og klubtilbudsområdet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udstedt følgende bekendtgørelser:
1. Bekendtgørelse nr. 1951 af 11. december 2020 om fremme af god orden i folkeskolen
2. Bekendtgørelse nr. 1914 af 9. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler
3. Bekendtgørelse nr. 1926 af 9. december 2020 om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
4. Bekendtgørelse nr. 1927 af 10. december 2020 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger
Kvalitet1. Bekendtgørelse nr. 1951 af 11. december 2020 om fremme af god orden i folkeskolen
KKvalitetDer er tale om en ny hovedbekendtgørelse, der erstatter bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen.
De væsentligste ændringer i ordensbekendtgørelsen er:
• § 5 – ”Aftalt hjemsendelse”
KNy bestemmelse, hvorefter skolelederen kan aftale med forældrene, at
eleven afhentes eller hjemsendes resten af skoledagen. Aftalen er frivillig.
København KBestemmelsen tænkes anvendt ved mindre brud på ordensreglerne.
• § 9 – ”Omgående udelukkelse” Skolelederen kan efter denne nye bestemmelse med omgående virkning udelukke eleven for resten af skoledagen i tilfælde af vold mod sig selv eller andre. Omgående udelukkelse forudsætter forudgående besked til forældrene, og at barnet er under fornødent tilsyn. Bestemmelsen tænkes anvendt, hvor barnets tilstedeværelse i klassen vil være skadelig for resten af klassen.
• § 3, stk. 2 – ”Opførsel i fritid med direkte virkning på skolens orden” Den tidligere bestemmelse er præciseret, så det fremgår, at elevernes opførsel i fritiden, fx på sociale medier, også er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen, hvis opførslen har direkte virkning på skolens orden.
Bekendtgørelsen indebærer desuden en ændring af systematikken i hele bekendtgørelsen, som skal gøre det lettere at få overblik over skolernes råderum.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Bekendtgørelsen kan læses på Retsinformations hjemmeside på dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951
2. Bekendtgørelse nr. 1914 af 9. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler
Med ændringsbekendtgørelsen gennemføres en teknisk konsekvensændring af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler, som følge af Folketingets vedtagelse den 25. juni 2020 af lov nr. 1052 af 30. juni 2020 om ændring af bl.a. udligningsloven. Med ændringen opretholdes den eksisterende mellemkommunale refusionsordning for udgifter til undervisning m.v. af børn, der ved offentlig myndigheds medvirken er anbragt i en institution eller i pleje i en anden kommune.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Bekendtgørelsen kan læses på Retsinformations hjemmeside på dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1914
3. Bekendtgørelse nr. 1926 af 9. december 2020 om fritids- og klub-tilbud m.v. til børn og unge
Der er tale om en ny hovedbekendtgørelse, der erstatter bekendtgørelse nr. 1111 af 17. september 2015 om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Med den nye bekendtgørelse ændres § 17, stk. 1, nr. 2. Den tidligere § 17, stk. 1, nr. 2, ændres til § 17, stk. 1, nr. 3.
Ændringen betyder, at indkomst, der opgøres efter kildeskattelovens § 48 F, om forskerskatteordningen, fremover skal indgå i den husstandsindkomst, der skal ligge til grund for kommunens afgørelse om økonomisk fripladstilskud.
Der er tidligere foretaget en tilsvarende ændring i bekendtgørelse om dagtilbud.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. december 2020.
Bekendtgørelsen kan læses på Retsinformations hjemmeside på dette link:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1926
4. Bekendtgørelse nr. 1927 af 10. december 2020 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger
Der er tale om en ny hovedbekendtgørelse, der erstatter bekendtgørelse nr. 699 af 23. juni 2014 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.
Med den nye bekendtgørelse ændres alene § 2, stk. 5.
Af folkeskolelovens § 40, stk. 4, fremgår det, at for børn omfattet af folkeskolelovens § 3, stk. 7, 1. pkt., det vil sige børn som benytter skolefritidsordningen i perioden forud for undervisningspligtens indtræden, skal
der enten arbejdes med de seks kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf. den foreslåede § 8, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7.
§ 2, stk. 5, konsekvensrettes, så den svarer til 40, stk. 4, i folkeskoleloven.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. december 2020.
Bekendtgørelsen kan læses på Retsinformations hjemmeside på dette link:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1927
Med venlig hilsen
Liz Nymann Lausten
Kontorchef
Center for Grundskole
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Center for Grundskole
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 3392 5000
E-mail: stuk@stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
21. december 2020