Principper for overnatning / lejrskole for Ørestad Skole
Princip:
Ørestad Skole tilstræber at eleverne har mulighed for overnatning/lejrskole i løbet af deres skoletid.
Organisering:
Der gives mulighed for at;
Indskoling 2.årgang har 1 overnatning på skolen eller i nærområdet.
Mellemtrin 4.årgang har 2 overnatninger i Danmark.
Udskolingen 8.årgang har 3 overnatninger i Danmark.
En lejrskole er som baseret på DSB-frirejser og Lærerforeningens kolonier eller tilsvarende.
Formålet:
Er en del af undervisningen. Læringsmål sættes ud fra et tema på årgangen/teamet og medvirker til at eleverne gives mulighed for fagligfordybelse, personlig og social viden. At samhørighed og fællesskab styrkes.
Deltagelse:
Alle elever deltager, da det er en del af undervisningen. Ligeledes gør relevante lærere tilknyttet basisholdet.
Der regnes som udgangspunkt med to lærere til ét basishold. Tre lærere til to basishold. Der kan dog være særlige omstændigheder, som nødvendiggør en anden personaledeltagelse.
Forældrebetaling:
Som udgangspunkt er alle aktiviteter forbundet med undervisning i folkeskolen gratis for elever og forældre. Dog ved overnatning/lejrskole betaler forældre kostpenge som er 80 kr. pr. Døgn.
En Lejrskole med 3 overnatninger udenfor Danmark.
En lejrskole er en del af den almindelige undervisning, hvor eleverne får en mulighed for at arbejde med en kulturel forståelse og en international dimension. Såfremt en lejrskole udenfor Danmark planlægges, skal klassen selv have tjent en væsentlig beløb op til dækning af merudgiften. Skolens ledelse og medarbejdere aftaler i samarbejde med forældrene, at basisholdet kan indsamle/tjene penge til udgifterne til lejrskolen udenfor Danmark. Det er forældrene som er ansvarlige for de indsamlede penge (jf. Princip om klassekasse)
Godkendt i skolebestyrelsen: 25.04.22