Dagsorden og referat fra skoleudviklingssamtale Skole Ørestad Skole Skoleudviklingssamtale 1
Mødeindkaldelse | Dato: 24.05.23 | Tid: kl.17-19 |
Mødested | Ørestad Skole, lokale 2.09 | |
Tilstede: | Skoleleder Mette Nicolaisen, afdelingsleder Samson Ørssursson, souschef Mads Dyrby Aarø-Hansen, afdelingsleder Pia Skovhede Jepsen, Områdechef Svend Alleslev, KKFO leder Hozan Önen, forperson SB Anne-Dorthe Elling Søe, lærerrepræsentant Christina | |
Afbud: | Afbud: Franz og elevrådet, SB Marie Aimee | |
Referent | Tine Pezo | |
Indbudte | Anne-Dorthe Elling Søe forperson i SB | |
Indledende punkter
Velkomst, /præsentationsrunde, og gennemgang af dagsorden Velkommen til første skoleudviklingssamtale. Elevrådskontaktlærer for det store elevråd er syg. Store elevråd derfor ikke med. Dagsordenen præsenteres af skoleleder. | |
Rammesætning af skoleudviklingssamtalen og roller på mødet Det er første gang, at vi er samlet til denne type af samtale, som er et nyt tiltag fra Undervisningsministeriet. Skolen har forberedt sig ved ud over at sende dagsorden med bilag ud, at lave en pp-præsentation, som vil blive brugt undervejs til at understøtte dialogen, sætte retning og samle op. Eleverne i både store og lille elevråd er blevet interviewet vedr. deres blik på trivsel og fællesskaber, og deres tilbagemeldinger vil indgå i skolens præsentation. Der er en opmærksomhed på, at tidspunktet er sent for eleverne – særligt for det lille elevråd, som på grund af tiden ikke er med. Vi vil næste gang gerne mødes tidligere for at imødekomme eleverne.
| |
Opfølgning på seneste skoleudviklingssamtale Punktet vil blive aktuelt næste år |
Punkter:
| Emne: Trivsel Elevernes vinkel på trivsel – besøg af elevrødder Baggrund:
Formål: Vi ønsker at gøre elever, forældre og medarbejdere mere aktive i samskabelsen af trivsel. Digitale Ambassadører blandt eleverne og medarbejderne.
Bilag:
|
| Skoleleder præsenterer pointer fra det store elevråd, som i dag er blevet interviewet, da de ikke var glade for at komme med til selve skoleudviklingssamtalen. Tre overordnede pointer:
Elevrådsrepræsentanterne lagde i øvrigt vægt på:
Det drøftes, at det med at arbejde målrettet med trivsel hele vejen op gennem skoleforløbet og i KKFO er en god pointe. Der kommer også flere børn ind hele tiden, så der er god forståelse for, at det kan være et behov. Relations arbejdet kan blive en måde at snakke om identiteten i klasser under udvikling. Det har f.eks. været overvejet, at mødes online med nogle klasser i New Zealand, hvor de arbejder med netop det. Skolen havde også et besøg fra London, hvor de viste en tegnefilm om at være ny i klassen. Den blev hos dem vist for alle, så man huskede på, hvad det betyder at være ny. Hver ny elev er unik, og skal tages godt imod. Det kan også være en vigtig opmærksomhed for forældrene, som også – med fx flere børn – ofte skal forholde sig til nye. F.eks. giver det en opmærksomhed på fælles fødselsdage etc. En overvejelse kunne være, at stille skolen til rådighed for lån til børnefødselsdage for klassen. Mange forældre vil egentlig gerne invitere alle, men ender med kun piger eller drenge, da egen lejlighed ikke nødvendigvis har plads til alle (Retningslinjerne for udlån af skolen lokale vil blive fremsendt efter mødet).
Det lille elevråd: Kontaktlærer for det lille elevråd fortæller om hvad de arbejder med. Efter lidt lav blus efter corona, er det Lille Elevråd igen ved at komme godt i gang. Elevrådskontaktlærer Christina har lavet en række små videoer om, hvad elevrådet er, hvordan man kan bruge det og hvordan man kan tage ting op, som man gerne vil have indflydelse på der. Et eksempel er, hvordan deres store elevønsker som fx skolens egen svømmehal, skøjtehal etc. måske kan undersøges og imødekommes lettere i første omgang, ved at kommunikere ønsket om aktiviteter ud af huset til de pågældende steder. Det lille elevråd fortæller, at de er rigtig glade for understøttende undervisning. De synes det er godt, når både pædagoger og lærere er med. Så arbejder de med skolens profil, fx bygger robotter som del af et danskforløb, bruger en særlig app, deltager i danmarksmesterskab i Podcast, hvor fx 2 af de 3 vindende klasser var fra Ørestad. De vandt fordi de har lært at lave podcast, og er megagode til det. Det synes også de voksne var sejt, men faktisk synes elevrådet, at det var dårligt, at der ikke blev valgt en rigtig vinder. Det drøftes, at profilaktiviteterne er noget konkret, som man kan bygge videre på i samarbejde med klubben, som har lydstudie etc. Sådan kunne man måske også gøre flere 3. klasses børn nysgerrig på klub. En yderligere motivation i et overgangsforløb. De små efterlyser også mere sammenhæng mellem fritidshjem og klub. Der kan kigges på, at nuværende aktiviteter kalder på nogle børn, mens andre vil noget andet, fx fodbold udenfor skole. Måske kan der kigges på det. Det er også en opmærksomhed på, at lokalerne er ændret i skolen. Selve tidspunktet for overgang drøftes også. Man kan måske godt udforske mere, hvad Overgangsplanen er, og hvad eleverne tænker om den. Det er en af de vanskelige overgange. Børnene ’mister’ både pædagoger og forældre på samme tid ved skiftet fra 3. til 4. klasse. Kunne man fx insistere på eller opfordrer til, at børnene er med i klub minimum en måned eller frem til jul. Så kunne man fx spille fodbold med børnene i salen i stedet for, at de selv går i Byparken. Til syvende og sidst er det relationen og indholdet som betyder noget. Når eleverne så kender klubben og de voksne godt, så tager de stilling til, om de vil går der videre. Som det er nu, da går børnene i slutningen af KKFO-tiden med i klub. Her får de et klub-kort, som de synes er sejt, men det varer ikke ved. Det lille elevråd synes også, at toiletterne kan blive lidt bedre. Men de har haft rengøringen på besøg. Der er lavet skilte, men når/hvis der tisses, så kan det lugtes – også efter rengøring. Det er også svabere hvis der er kommet vand på gulvet. Kan man have ’faste toiletter’, som måske kan hjælpe noget. Ledelsens perspektiv på trivsel: Der snakkes om, hvordan man snakker med klasserne vedr. trivselsundersøgelse, for at få mest muligt ud af den. På baggrund af elevernes fortællinger har ledelsen kigget på trivselsundersøgelsen. Det er 8 punkter, og skolen har valgt 4 særligt relevante ud. Skolen ser, at der er nogle ting i 4-9. klasse, hvor det går lidt den forkerte retning. Det vil de gerne ser mere på og arbejdere mere ind i. Fx motiverende undervisning. Eleverne forslag om at få klassens tid/time er en interessant udmelding, og det skal der kigges på. Skolebestyrelsen skal også i gang med at arbejde med trivsel, og her er en vigtig optagethed, at være mere opsøgende på, at få elevrepræsentanter med, og i det hele taget, at høre ind til elevernes stemmer. Eksemplet fra de små videoer til det lille elevråd er godt, og skal helt sikkert bruges. Det drøfter også, hvad er det med den ensomhedsfølelse der snakkes om som tema. Elevernes taler også om grimt sprog, særligt på digitale medier.
Mobildidaktik: Spørgsmålet er, om eleverne ved nok om mobildidaktik. Det skal vi lærer dem og vi skal være stringente med opfølgning, så det sker hvert halve år. Det kunne være som en fast del af pensum og hvornår man overhovedet skal have mobiler. Spørgsmålet vedr. mobiler er i øvrigt et punkt på kommende skolebestyrelsesmøde. Det kan være en overvejelse, om eleverne selv skal være med til at drøfte hvornår og hvorfor ikke man må have mobilen med. Skolen er glad for, at det lille elevråd er så aktivt, - det vil de fortsat understøtte, for der er også behov for, og kan bruges videre i skoleforløbet. Det store elevråd har ikke lært det helt så grundlæggende. |
| Emne: Den gode overgang med fokus på den sproglige dimension
Baggrund: Det er vigtigt, at der bliver søgt støtte til KKFOen ny maj-børn til overgangen fra børnehave til KKFO og skole. Det kan knibe pga manglen på uddannet personale i børnehaverne.
Formål: Bilag:
|
7. Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op: |
Vi har et rigtig godt samarbejde både på ledelsesniveau og på tværs af kolleger. Vi bruger samme sprog og har en fælles plan, for besøg hos hinanden. Der kan tales om nuancer og forventningsafstemmes, fx vedr. sprogvurderinger og blomsten i overgangen fra børnehave til skole/KKFO. Besøgene har givet anledning til gode diskussioner. Fx om, hvorvidt børnene skal kunne bokstaverne når de starter etc. Der er en opmærksomhed på børn, som er Ny i København eller faktisk ikke er blevet registreret sådan, fordi de er blevet indmeldt af en anden vej via pladsanvisningen.
Skolen har også haft møde med socialforvaltningen, hvor det er vigtigt at få koordineret samarbejdet omkring det udfordringer, som findes. Også her har man drøftet, at samarbejdet også kan inddrage børnehaverne. Det er også en skolesocialrådgiver tilknyttet, og det kan være en opmærksomhed på, at få viden ned i børnehaven. Områdets samlede socioøkonomi ser fint ud, derfor kan gennemsnittet nogle gange snyde, da det dækker over store udsving.
Det er vigtigt at holde fast i, at vi har et godt samarbejde, og vi prøver at hjælpe hinanden i at klæde hinanden godt på. Fx ikke-uddannet personale i børnehaven. Skal vi udvide vores sprognetværk? Hvordan kan vi ensarte det vi kigger efter for at blive bekymret. Vi er glade for, at vi kan koble os på Aula med hinanden. Der er et tråd hvor man deler materialer og kommunikere med hinanden. Der er laver en børnemiljø undersøgelse som viser, at børnene overordnet trives på Melodien. Der er også en gruppe at pædagoger, som gerne vil, og der er 3 punkter, som man genre vil arbejde videre med. Blandt andet toiletter og medbestemmelse. Det er netop fokus på at have pædagogerne mere med i undervisningen. Det vil alle gerne. Det er også noget om opdelingen mellem etagerne.
I forhold til medbestemmelse, så var det et eksempel på en forælder, som fortalte om, at en pige synes der er meget stor forskel på mængden af aktiviteter på etagerne. Det skal vi kigge mere på, og måske arbejde mere årgangsbaseret – også i KKFOén. Det er en opmærksomhed på at få sat gang i forældrerådet. Det synes også skolebestyrelsen bliver rigtig godt, således at der kan drøftes muligheder på tværs. Der skal være samme aktivitetsmuligheder, men hvordan skal det se ud? Det er også allerede noget godt med overgangen fra KKFO til skole, hvor pædagoger fortæller, hvad der skal ske den pågældende dag. Det drøftes om overgangen fra skole til KKFO kan suppleres med et ’pauserum’, så man kan omstille sig. Det kunne være spændende også at tale om de andre Ørestads KKFO’ens tiltag og erfaringer. Fx med børneinddragelse. Ligesom man har løftet det lille elevråd, da vil vi også gerne løfte det KKFOen børnestemmer. Vedr. timer med både pædagog og lærer har man tænkt tid til forberedelse og tættere samarbejde sammen.
|
8. | Emne: Drøftelse af skolens faglige udvikling i dansk læsning og matematik.
Baggrund: Formål:
Bilag:
|
Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Der er en stor udskiftning af børnegruppen i Ørestad på grund af ind- og udflytning fra området. Skolen klarer sig relativt godt i nationale test. Der ses nogle udsving. Sammen med skolens egen meget fine systematik til at følge eleverne vil det være interessant i forhold til de svingende tendenser i karakter at kigge ind i data-værktøjet SAS-VA. I SAS-VA kan man se på karakter i forhold til, hvor længe eleverne er startet på skolen. Fx sammenligner gennemsnit mellem de elever som har gået her længst, mellem og kortest. Det er en særlig opmærksomhed på, hvordan man tager godt imod børnene, som kommer som nye på skolen. En opmærksomhed i relation hertil er også, at følge de nye ekstra tæt i 8. – 9. klasse. I et tilsvarende system i Excel, som benyttes til de mindre klasser. En overvejelse er også, om test skal være en del af opstart på skolen. Men der kommer rigtigt mange nye elever til skolen i løbet af et år. Det drøftes også, hvordan feedbacksamtaler kan bruges til noget i den forbindelse. Skolen tænker også, at det er godt at medtænke profilen til at styrke pædagogikken og motivationen. Andre muligheder, som pt ligger lige for i relation til at gøre noget af det, som skolen er nysgerrig på er fx Undersøgende matematik. I forbindelse med læsning ses det, at skolens resultater stiger løbende. Kan vi overføre erfaringer herfra og videre ud på skole?
|
| Emne: Arbejdet med en ny teamstruktur, designhjulet og kompetencehjulet Baggrund: Formål: Bilag:
|
Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:: | Skolen er optaget af en række udviklingsområder. Vi vil gerne sikre at det er variation i undervisningen. Skolen vil gerne bruge den virtuelle æstetiske profil – en værkstedsorienteret tilgang til ledelse. Der er ændret teamstruktur, som skal understøtte den ønskede forandring. Det er fokus på det bidrag som fælles forberedelse kan bibringe. Den nye struktur skal understøtte et tilbagevendende fokus på de prioriteringer, som skal til for at have en mere kreativ og undersøgende undervisning. Man har valgt at hente inspiration ind til en dialog omkring ’Fremtidens kompetencer’, - om hvordan vi afprøver anderledes læringsprocesser. Det er vigtigt, at vi som skole taler om modet til at gøre noget nyt og inspirerende. Det er lavet et Ørestad Skole spil, som understøtter de kreative processer, så man kan tænke ud af boksen. Fx kan ’tid’ som faktor kan også modelleres. Vi vil gerne med designhjulet vise, at vi vil et ’både og’. De fagdidaktiske netværk kan også bruges til at understøtte den proces. Vi skal hjælpe også de unge lærere til, hvordan man kan give eleverne plads til at udforske og arbejde med spørgsmål selv. Det handler også om at turde tale om, at kulturen rummer, at det er ok at fejle. Det er en del af både elevernes og lærernes udviklingskurve. Den nye teamstruktur skal bidrage til at man ikke står alene. Det er vigtigt at få kommunikeret de læringsmæssige værdier ud af skolen, så vi kan vise, hvorfor man f.eks. ikke altid arbejder i matematikbogen. Det drøftes, hvordan man bedst understøtter teams opgave hermed. Vi prøver også at skabe mere ’plads’ ved prioriteringen mellem faste opgaver mellem årgangen. Fx rykkes tilbuddet EUD til 7. klasse, så 8. klasse får plads til noget mere eksperimenterende. I indskolingen udvikler man meget undervisningen sammen. Det planlægges nøje, hvordan man kommer omkring det nødvendige indhold i undervisning på en kreativ måde. KKFO’ens pædagoger kan også bidrage med vigtige kompetence til netop den kreative proces. I det hele taget vil vi tænke det relationelle mellem skole og KKFO og i øvrigt andre personaler på skolen med. Co-teaching er allerede et sted, hvor man er kommet langt på skolen. Man vil gerne blotte sig for hinanden og arbejde med udvikling af kvalitet sammen. Et eksempel var Uddannelsesmessen, som var en stor succes. Her mærkede skolen rigtigt, hvordan også det at give slip på nogle områder, kan frigøre kreativ læring. Det var et godt eksempel på variation og noget som tændte både personale og børn.
|
Opsamling på beslutninger og aftaler fra samtalen | Vi ses næste gang i foråret, hvor vi snakker videre om de prioriteringer, som skolen vil arbejde videre med: Værkstedsundervisning og den struktur, som skal understøtte det.
Det bliver spændende i nov./dec., når man har drøftet videre med SB og Elevråd. Herunder om de nationale test, så er man allerede klædt godt på til næste samtale. |