Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for læringsfællesskaber med plads til forskellighed

 

Princip for læringsfællesskaber med plads til forskellighed
Vedtaget i Skolebestyrelsen: D. 18.01.2023


Princip:
På Ørestad Skole taler vi ikke om inklusion – men om læringsfællesskaber og læringsmiljøer med plads til forskellighed. Det gælder både for børn/unge, forældre og ansatte at;

Vi har fokus på fællesskabet som helhed, ikke som enkeltdele.
Vi hjælper hinanden med at skabe gode rammer for fællesskabet.
Vi tror på, at alle gerne vil være en del af fællesskabet og deltager så godt de kan.
Vi er bevidste om, at vi alle bærer en del af ansvaret for fællesskaber og er rollemodeller.

Vi har en åben og anerkendende dialog om forskellighed – at alle aktivt taler om forskellighed på alle måder.
Vi taler MED hinanden og ikke OM hinanden.
Vi lytter og inddrager barnet og den unge.

Vi er nysgerrige på hinandens ressourcer og tror på, at alle har en værdi i fællesskabet.
Vi anerkender at alle er forskellige og har forskellige behov, men at målet er, at alle kan indgå i læringsfællesskabet.

Derfor vægter vi deltagelse i;
- legegrupper eller aktivitetsgrupper udenfor skoletiden
- venskabsklassedage i skolen
- skolens og KKFO’ens arrangementer
- fødselsdage og private arrangementer
-

Formål:
At flere børn/uge i udsatte positioner kan blive i folkeskolen, men erkender også at nogle børn/unge har brug for andre skoletilbud med andre rammer.

 

Uddybning:
I Københavns Kommune arbejdes der med en ny inklusions strategi ”Plads til forskellighed”, da antallet af børn der ekskluderes til specialtilbud, har været stigende over årene.

Børn, spejler sig i deres omgivelser. Flere børn i udsatte positioner, som afslutter deres skolegang i en alm. grundskole kommer i gang med ungdomsuddannelse – fremfor børn i udsatte positioner på en specialskole eller et specialtilbud.

Alle børn og unge vil på et tidspunkt i deres skolegang opleve at være i en udsat position. En position som kræver en særlig indsats for en periode.

Vi arbejder ud fra princippet om mindste indgriben.
Vi prøver forskellige indsatser af og evaluerer i pædagogisk notat – før vi tænker i andre skoletilbud.