Trivsel på Ørestad Skole
Vedtaget på Skolebestyrelsesmødet d.14.01.2025

Ørestad skole tager afsæt i Københavns Kommunes trivselsstrategi for børn og unge om at, 
”Alle børn og unge skal være del af et positivt fællesskab, hvor de oplever at kunne bidrage, udvikle sig og høre til”.[1]

Trivsel på Ørestad skole er at:

• Vi indgår i positive fællesskaber: Det gælder både relationer mellem lærere og elever, skoleledelse og lærere, skolen og forældre og de indbyrdes relationer mellem eleverne.

• Vi vægter (lærings)fællesskab, hvor de faglige voksne (lærere og pædagoger) er: motiverede og besidder relationskompetence.

• Vi behandler hinanden ligeværdigt: uafhængigt af ens etnicitet, køn, religion, handicap, udseende, faglige evner og socioøkonomiske baggrund.

• Vi er inddragende, deltagelsesbaseret og er med i fællesskabende læringsaktiviteter, hvor elevernes hverdagserfaringer knyttes sammen med problemstillinger i undervisningen. 

• Vi oplever at ens stemme som elev bliver hørt og at man i en vis grad har en medbestemmelse. 

• Vi skaber et skolemiljø hvor eleverne oplever at de kan realisere deres potentialer og udvikle sig.

Det betyder i praksis

• At vi i skolehverdagen har fokus på at understøtte positive sociale relationer.

• At eleverne møder motiverede voksne med gode relationskompetencer 

• At alle voksne er aktivt handlende i, at alle mødes ligeværdigt og med nul-tolerance overfor krænkende adfærd.

• At undervisningen på Ørestad skole inkluderer en høj grad af deltagelsesbaserede og fællesskabende læringsaktiviteter, der knytter elevens hverdagserfaringer til faglige problemstillinger. 

• At elevernes stemme bliver hørt fx elevsamtaler, elevråd m.m.

På Ørestad Skole tager vi udgangspunkt i at:

• Trivsel er et flerdimensionelt begreb der udvikles på et både kognitivt og følelsesmæssigt, relationelt plan.

• Trivsel påvirkes af og udvikles i sammenhæng med det omgivende miljø. (Socialt, fysisk, samfundsmæssigt…)

• At vi forholder os åbent til kompleksiteten i trivsel ved at anerkende, at der ikke findes ét enkeltstående værktøj til øget elevtrivsel.

• At vi også er kritiske i forhold til brugen af trivselsbegrebet og opmærksomme på, hvornår et for snævert trivselsbegreb i værste fald kan virke ekskluderende.