Kære forældre
Nu skal jeres børn snart begynde i skole, og vi glæder os til at byde jer velkommen.
Vælg skole
Dit barn hører til et skoledistrikt, som er bestemt ud fra dit barns adresse. I er altid sikret en plads i dit barns skoledistrikt. Distrikt Ørestad består af fire skoler, og du kan læse mere om os på vores fire hjemmesider:
- Kalvebod Fælled Skole (aula.dk)
- Ørestad Skole (aula.dk)
- Fælledby Skole (aula.dk)
- Arena Skole og Fritid (aula.dk)
Der er frit skolevalg i Danmark. Derfor kan du også vælge at skrive dit barn op til en plads på en anden folkeskole end skolerne i distriktet. Dit barn får kun tilbudt en plads på en anden skole, hvis skolen har ledige pladser. Læs evt. svarene på de mest almindelige spørgsmål om skoleindskrivning på https://www.kk.dk/skoleindskrivning.
Forældre med børn, som bor uden for Københavns Kommune, og ønsker at deltage i indskrivningsprocessen i januar kan sende indskrivnings anmodning via link:
Deltag i skoleindskrivning i København – for børn bosat udenfor Københavns Kommune
Forældrene benytter MitID for at få adgang til at udfylde og sende blanketten.
Vælg om du ønsker en plads i fritidsinstitution til dit barn
I Københavns Kommune er der tilknyttet en fritidsinstitution til hver skole. Dit barn er altid sikret en plads på den fritidsinstitution, som er knyttet til den skole, dit barn skal starte på. Hvis du ønsker en plads, skal du angive dette samtidig med, at du skriver dit barn ind i skole.
Hvornår og hvordan skal du skrive dit barn ind i skole og fritidsinstitution?
Skolerne vil udsende eget materiale og information om indskrivning den 8. oktober 2026. Skoleindskrivning er åben fra den.2. - 22. november 2026 og foregår via den digitale selvbetjeningsløsning på https://www.kk.dk/skoleindskrivning. Her skal du afgive dit skoleønske, og om du ønsker en plads til dit barn i fritidsinstitution.
For at du kan skrive dit barn ind i skole og fritidsinstitution, kræver det, at du har samme bopæls adresse, som dit barn.
Hvornår får I besked?
Du får besked den 25. januar 2027 om hvilken skole dit barn skal gå på. Du vil få et brev i din digitale postkasse fra den skole, som dit barn har fået plads på.
Med venlig hilsen,
Distrikt Ørestad
Arena Skole og Fritid,