Ørestad Skoles samværs- og ordensregler.
Vedtaget på SB mødet d.16.06.2026
Vi respekterer vores værdier, politikker og regler. Vi respekterer Undervisningsministeriets love for folkeskolen og København Kommunes styrelsesvedtægt.
Bekendtgørelsen om fremme af god orden https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1551
Vi passer på hinanden:
- vi taler i et ordentligt og respektfuldt sprog med hinanden. Vi kommunikerer skriftligt på AULA og ikke andre sociale medier i skole og KKFO-tiden.
- vi respekterer nationalitet, politisk standpunkt, seksuel orientering, familieforhold, helbred og religion som et privat anliggende. Skolen er neutral og mangfoldig.
- vi lytter til hinanden og respekterer, at der bliver sagt NEJ og STOP.
- vi passer på hinandens kroppe og accepterer ikke fysisk udadreagerende adfærd, som kan skade andre
- vi tager ikke foto/film/lydoptagelser af hinanden uden en aftale mellem de involverede. Forældre må ikke tage billeder eller film af andre børn og unge uden samtykke.
- vi passer på hinandens sikkerhed og at der ALTID er en voksen sammen med børn i faglokaler (især i idrætslokaler, madkundskab, fysiklokalet, håndværk& design, biolab, natur&teknik, drama, atelieret, platformene, KKFOéns lokaler, krattet, ved kanalerne)
- vi tager venligt imod gæster/besøgende ved at hjælpe dem hen på kontoret, hvor de kan få et gæstekort.
Vi passer på ting:
- vi passer på hinandens og skolens ting og er erstatningspligtige ved skader.
- Personlige ejendele så som legetøj, byttekort, mobiltelefoner, ’ringeure’ m.m. må ikke bruges i skole- og KKFO-tiden. Personlige ejendele medbringes på eget ansvar og lægges i elevskabet i skole og KKFO-tid.
For mellemtrin og udskoling: Mobiler afleveres ved undervisningens start om morgenen. De låses inde i lærerskabet og udleveres, når skoledagen er slut. Mobiltelefoner kan evt. bruges i undervisningen, hvor det er relevant.
Vi passer på huset og omgivelserne:
- vi bruger vores møbler til det de er tænkt, Det betyder at man ikke har ikke sko i sofaer/på stole, står og går på borde m.m.
- vi rucher ikke på gelænderne.
- vi har ikke overtøj på i undervisningen.
- vi bruger ikke ude ting inde i huset fx løbehjul, skateboards, cykler, rullesko, rulleskøjter medmindre det har en pædagogisk sigte.
- vi bruger trapperne. Elevatoren er forbeholdt gangbesværede, børn indtil 2 år, varetransport og i professionelt øjemed.
- børn og unge må ikke færdes i kælderen eller på tage, rækværker og lignende.
Vi passer på miljøet
- Vi rydder op og gør rent efter os selv og hinanden:
I basislokalet slutter dagen med at stole op, fejer og tømme skrald.
I fællesrummet fejes og samles skrald.
- Vi sorterer og smider skrald i skraldespandene. Efter endt skoletid bærer eleverne skraldeposerne til containerne.
- Vi lægger glemte sager i glemmekasserne. Værdigenstande lægges på kontoret.
- Vi sørger for at toilettet er pænt efter brug, ved at tørre op (hvis der er tisset ved siden af), rengør toilettet med børsten, samler tabt papir op fra gulvet og ved ikke at smide skrald i toilettet.
Vi passer på undervisningsmaterialer og It-udstyr.
- Vi bruger bøger, materialer, interaktive tavler, Ipads og computere til skolerelevant arbejde og aktiviteter i KKFO. Der må ikke hentes andre programmer ned end det, der er installeret fra KK.
- Vi lægger bind om bøgerne og skriver navn i.
- Vi spiser i MADhuset og på steder, der er aftalt med de voksne.
- Vi slukker lys, interaktive tavler, computere, I - pads og lægger dem på plads og oplader dem, når vi er færdige med at bruge dem.
- Vi kontakter en lærer eller pædagog så ting, der er i stykker, bliver sendt til reparation straks.
Regler for ture ud af huset og ekskursioner:
- Elever fra bh.kl. til og med 5.årgang må ikke medbringe penge på ture og ekskursioner i skole og KKFO-tid. Klassekassen kan betale for evt. en is.
Regler for Idrætsundervisningen på Ørestad Skole.
Idrætsundervisning er obligatorisk på alle årgange.
I idrætsundervisningen skiftes til idræts tøj eller andet skiftetøj.
Efter hver idrætsundervisning er badet obligatorisk. Hvis en elev af særlige årsager ikke må vise sig nøgen for andre, kan der skiftes til lændeklæde / badetøj. Andre særaftaler skal afklares med afdelingsledelsen.
Elever, der ikke kan deltage i idrætsundervisningen på grund af sygdom, skader eller andet – fritages kun fra idrætsundervisningen, hvis forældrene har informeret skolen skriftligt eller mundtligt. Eleven kan ikke selv bede sig fritaget.
Elever, der ikke kan deltage i idrætsundervisningen på grund af sygdom, skader eller andet kan henvises til undervisning i naboklassen.
Alle smykker skal tages af eller dækkes med idrætstape. Alle smykker, værdigenstande og mobiltelefoner afleveres til læreren ved undervisningens start, hvorpå de låses inde og først udleveres ved undervisningens afslutning.
Skolen følger Sundhedsstyrelsens anbefaling. Hvis man har fodvorter: Er eleven ikke i behandling for fodvorte, så brug klipklapper i badet. Pose på foden er for farligt i forhold til at falde i badet.
Sne regler!
Vi kaster ikke med sne og slås ikke med sne på skolens område. Vi bygger og hygger og laver glidebaner.
Ramadan.
På Ørestad Skole har vi børn med mange forskellige sprog, baggrunde og religion. For vores muslimske elever er det blevet tid til Ramadan. Som skole respekterer og glæder vi os over mangfoldigheden på vores skole.
Det er vigtigt, at skole og familierne samarbejder og får forventningsafstemt med hinanden, så vi kan skabe det bedst mulige grundlag for elevernes læring og trivsel.
Som skole anbefaler vi ikke at børn faster. Vi har nemlig tidligere erfaret, at flere af skolens elevers læring og trivsel bliver påvirket i fasteperioden, f.eks. at eleverne er uoplagte, trætte, får hovedpine, indimellem irritable og at indlæringspotentiale mindskes.
Som skole tager vi selvfølgelig individuelle hensyn, men vi forventer, at eleverne fortsat deltager i undervisningen, hvilket også gælder ekskursioner ud af huset, i idrætstimerne/svømning og at eleverne følger med sine klassekammerater op i madskolen, selvom de evt. ikke spiser med.
Københavns Kommune har udarbejdet en pjece om faste i ramadanen og børns skolegang, hvilket jeg gerne vil opfordre familier, som fejrer ramadanen til at læse.
https://afs.m.skoleintra.dk/Faelles/Opslag/3842/Faste%20i%20Ramadanen.pdf
Skolelederen har mulighed for at give elever fri til afslutningsfesten for Ramadanen, hvis forældrene skriftlig anmoder om det.
Til de forældre, som ikke fejrer den muslimske fasteperiode ramadanen, vil vi gerne opfordre jer til at fortælle om ramadanen til jeres børn, og at der kan være klassekammerater, som kan være lidt trætte og sultne på skolen, men det er en del af deres tro og at man fejrer afslutningen med en fest (eid).