Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lektiecafé

Lektiecafé og faglig fordybelse på Ørestad Skole.

Lektiecafé er åben eftermiddage fra kl. 13.00-14.30 - TORSDAGE Faglig fordybelse er organiseret for 4.-5.årgang fra kl.13.25-14.15 - FREDAGE

Bemanding:
Caféen bemandes med én – to medarbejdere (en lærer, en bibliotekar, en pædagog og i perioder frivillige) afhængigt af det behov, der viser sig. Der er desuden et par suppleanter, der kan springe ind ved sygdom og andet fravær.

Rammer:
Lektiecaféen holder til i skolens lokaler på 2.sal. Derefter i forbindelse med læringscenteret på biblioteket. Den faglige fordybelse foregår pt. På 3.sal i og udenfor klasselokalerne. Det er vigtigt, at der er en tryg og rar atmosfære i lektiecaféen, der styrker motivationen for at arbejde med stoffet og for at lære. Det er essentielt, at der er en retorik på hele skolen omkring lektiecaféen, der gør, at det opleves som noget hyggeligt, en ressource og en hjælp, at gå i lektiecafé, og ikke som en slags straf eller sanktion.

Aftaler:
Elever kan komme i lektiecaféen på to måder:
 

  1. Efter aftale: Eleverne deltager i lektiecaféen efter aftale med forældre og lærere. Der udfærdiges en ”kontrakt” mellem elev og lærer om, hvad der skal arbejdes med i caféen. Hvis en elev er tilmeldt lektiecaféen bliver der ført protokol over fremmødet, og fritagelse er kun efter aftale med forældrene. Det er en tæt dialog mellem den voksne i lektiecaféen og relevante lærere, sådan at der er overensstemmelse mellem elevens behov for læring og tilbuddet i lektiecaféen. Denne dialog er et fælles ansvar mellem den voksne i lektiecaféen og elevens lærer.
     
  2. Spontant: Elever kan også komme spontant i lektiecaféen, for at hænge ud og læse en bog, lave hjemmeopgaver eller mødes i grupper og arbejde sammen. Hvis elever dukker op spontant, er de der for at arbejde og kan blive bedt om at gå, hvis de er urolige.
     

Indhold:
Målet med Lektiecafé og faglig fordybelse i Kbh. Kommune er at øge chanceligheden blandt eleverne. I lektiecaféen kan eleverne få hjælp, tid, rum og ressourcer til at arbejde med deres aktuelle hjemmearbejde. Samt at tilegne sig gode arbejdsvaner. Det er også muligt, at eleverne kan få ekstra træning i et særligt område eller stof, der er behov for fokus på i en periode så eleverne får et fagligt løft.